Biografiske skitser af baptisters holdninger til nazismen

I dette afsnit findes en række biografiske skitser af baptister, der på den ene eller anden måde gjorde sig bemærket i krigens tid i forhold til tyskerne. Selv om alle kunne have orienteret sig i det, som Baptistsamfundets ledere sagde og skrev, handlede de – som vi skal se – meget forskelligt i dét, der blev deres konkrete dagligdag. Deres forudsætninger var forskellige aldersmæssigt, socialt og med hensyn til uddannelse. Og deres vilkår på arbejdsmarkedet og deres politiske overbevisning varierede også.

De følgende portrætter er primært valgt på grund af det kildemateriale, der har været til rådighed. Den ’gode historie’ har dog også været en primær drivkraft. Bag nogle af skitserne ligger kilder, der ikke tidligere har været offentligt tilgængelige. Der er også taget hensyn til variationen i forskellige baptisters engagement. Det brede spektrum i omgangen med tyskerne har også været tilsigtet. På baggrund af disse personskildringer er det derfor ikke muligt at trække generelle konklusioner om danske baptisters forhold til nazismen.

I nogle af skitserne er det muligt at pege på en sammenhæng mellem tro og engagement (fx Nis Haugaard). I andre har det ikke været muligt. Hos flere bestod motivet til deres handlinger af flere komponenter. I nogle af portrætterne har kilderne været for mangelfulde til at tegne et optimalt billede (fx Uno Valbak). Alt dette lægger op til at vise det uafsluttede i projektet – og til at invitere læserne til at supplere med yderligere informationer, hvor det er muligt.

I det følgende træffer vi baptister, der på hver deres måde indlod sig i omgang med værnemagten (Jytte Gjøderum, Aksel Jensen og Sigurd Berg). Baptister, der gik ind i modstandsbevægelsen (Nis Haugaard, Mads Peter Villadsen og Uno Valbak), hvoraf én måtte betalte med sit liv (Isak Isaksen). Baptister, der var politibetjente og blev sendt til tyske KZ-lejre (Knud Anesen, Eli Fjord Christensen og Gert Sørensen). Baptister, der valgte at gøre en aktiv indsats for barmhjertighed (Lydia Pedersen) og ret (Oluf Malchau og Anna Christensen). Og en baptist, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt – og som døde af det (Bjarne Kristoffersen). Den menighed, som de tilhørte, er nedenfor anført efter deres navn. Og menighederne er anført i rækkefølge – fra nord mod syd og øst.


Isak Isaksen, Sæby
Bjarne Kristoffersen, Sæby
Jytte Gjøderum, Frederikshavn
Aksel Jensen, Ingstrup
Mads Peter Villadsen, Pandrup
Sigurd Berg, Brønderslev
Knud Anesen, Nørresundby
Oluf Malchau, Aarhus
Lydia Pedersen, Aarhus
Nis Haugaard, Brande
Eli Fjord Christensen, Odense
Anna Christensen, Nyborg
Gert Sørensen, Roskilde
Uno Valbak, København
Selig Bonsing, København

Forskellige livsforløb

Når ovenstående biografiske skitser er læst, sidder læseren givetvis tilbage med flere overvejelser: Medfølelse med de efterladte. Undren over nogle, stolthed over andre og måske ringeagt for nogle få. Her er det afgørende at huske på, at de havde forskellige personlige forudsætninger, men også at ’det er sejrherrerne, der skriver historien’. I samtiden var det langt vanskeligere at dømme – om egen indsats og om andres. Men de var alle ’trossøskende’, der valgte hvert sit engagement. Det havde de – næsten – friheden til. Deres valg betød til gengæld, at de fik forskellige livsforløb, som de skulle stå til regnskab for. Det var deres – og det er vores – fælles grundvilkår til alle tider.

’Evangelie-ruden’, mosaikvindue i Købnerkirken 1939. Citatet er et ord af Jesus: ’Jeg giver jer ikke, som verden giver’ fra Johannes-evangeliet kap. 14, vers 27. Kunstneren er Harry W. Holm. Arkivfoto.