Knud Anesen

Kort over tyske koncentrations- og arbejdslejre m.v. under 2. Verdenskrig – hentet fra Ole Thage & Therkel Stræde: Koncentrationslejr i Den store danske Encyklopædi (7. april 2020 på nettet).

Knud Anesens forældre bosatte sig i 1920, efter de blev ’borgerligt ægteviede’, på Kinnerup Mark, det vil sige på Hals menigheds område. Kirkebogen fortæller endvidere, at Knud Anesen ’blev Navngivet uden Daab’. Han voksede således op i et baptisthjem. Ægteparret, der havde fem børn, flyttede ind mod Aalborg, hvor de i 1930 boede i Lindholm ved Nørresundby. Her kom Knud Anesen og hans søskende ind i den store børne- og ungdomsflok, der samledes i Nørresundby baptistkirke. Knud Anesen blev døbt her som 15-årig. Hans søster Ruth blev senere gift med Harald Bækgaard – se Nørresundbys menighedsprofil.

Bokser i ’Jyden Aalborg’

Knud Anesen, 20 år gammel. Højskolebillede 1940-41. Arkivfoto.

Ud over sit kirkelige tilhørsforhold dyrkede Knud Anesen sport. Han blev en habil bokser. I 1943 og 1944 blev Knud Anesen flere gange nævnt i Aalborg Stiftstidende i forbindelse med boksekampe. Han var bokser i ’Jyden Aalborg’. Det fremgik af Aalborg Stiftstidende den 8. januar 1944, hvor hans uddannelse til politibetjent i København også blev omtalt. I omtalen af et stort boksestævne i København mellem ’Sparta København’ og ’Jyden Aalborg’ dagen derpå skrev avisen om Knud Anesen: ’Den uforfærdede Nordjyde har indvilget i at stille op mod den frygtede Sværvægter Knud Christoffersen, Sparta. Man har nu i en hel Uge forgæves søgt hele Landet over efter Modstandere til Knud Christoffersen, men ingen har turdet tage Kampen, og til sidst var man endda ved at opgive at finde en Modstander til ham, men saa kom man i Tanker om Anesens smukke Indsats ved de danske Juniormesterskaber, og man satte sig omgaaende i Forbindelse med ham. Da han netop i disse Dage er begyndt paa et Kursus paa Politiskolen i København, var dette ikke særlig vanskeligt. Knud Anesen erklærede sig straks rede til at tage Kampen’. Knud Anesen tabte boksekampen – ’Anesen glemmer Træningen’, skrev avisen (AalS, 10.01.1944). Men han blev en robust betjent, der havde kræfter i behold til at modstå opholdet i de tyske koncentrationslejre, da hans helbred her blev angrebet af en ’livstruende lungebetændelse’.

På dette billede af eleverne på Højskolen I Tølløse ses fire, der blev betjente: Knud Anesen (2. række til venstre), ovenover ham sidder hans senere svoger Harald Bækgaard. Øverst til højre sidder Sigurd Westergaard (se Thylands menighedsprofil) og under ham Jens Petersen (se Tølløse menighedsprofil). Endnu én kom som Knud Anesen fra Lindholm, nemlig Henry Axelsen (nederst til højre). Arkivfoto.

Til Politiskolen via Højskolen

I 1940-41 tog tre unge fra Nørresundby baptistmenigheds ungdomsmiljø på Højskolen i Tølløse. Her mødte de andre unge mænd. Fire baptister fra dette højskolehold blev optaget på Politiskolen i København i januar 1944. Foruden Knud Anesen var det Harald Bækgaard. De to andre var Sigurd Westergaard og Jens Petersen Ajbro. De fire på højskoleholdet blev alle ’reservebetjente’, der primært fik bevogtningsopgaver indtil den 19. september 1944. Den dag blev Knud Anesen taget af tyskerne, fordi han opholdt sig på Politiskolen, da de slog til over hele landet mod det danske politi. I ét af sine breve fra Mühlberg omtalte Knud Anesen en femte, nemlig Gert Sørensen – se den biografiske skitse om Gert Sørensen. Og på hjemrejsen fra de tyske lejre fulgtes han med endnu én ung baptist, der var politibetjent – se den biografiske skitse om Eli Fjord Christensen.

At Knud Anesen blev taget i København fremgår af Frøslevdatabasen, hvor der står: ’Politibetjent, dengang bosiddende i København. Interneret ved aktionen mod politi og grænsegendarmeri. Begrundelse: Aktion Politi. Afgang til KZ: 19-9-1944 Buchenwald’. Ved hjemkomster fra de tyske koncentrationslejre blev Knud Anesens ankomst til Frøslevlejren registreret samme sted: ’Ankomst til Frøslevlejren: 10-4-1945 KZ’. Hans fødselsdato blev anført i overensstemmelse med kirkebogen: ’Født 27.03.1921’. Men her står intet om, hvilken lejr han kom fra i Tyskland. I den øvrige litteratur om det danske politis skæbne i Tyskland blev Knud Anesen kun nævnt i ét af de registre over de betjente, der kom tilbage med ’De hvide Busser’ i foråret 1945. Her stod, at Knud Anesen ’er hjemført fra Park Meusdorf (v. Leipzig) den 31.03.1945’. Hans fødselsår blev imidlertid fejlagtigt anført som 1922, mens fødselsdatoen passer. Hans fangenummer var 309.207 (JBH, 335). Med disse informationer kan vi følge Knud Anesens færd gennem ’det tyske helvede’, selv om vi ikke har efterladte breve fra ham.

Til Mühlberg

Størstedelen af det danske politi kom til Buchenwald i to store transporter via Neuengamme. Fra København blev ca. 1.500 betjente sejlet med ‘M/S Cometa’ – norsk fragtskib under ombygning i København – til Lübeck, hvorfra de blev fragtet i kreaturvogne til Neuengamme. Fra hele landet kom 1.960 betjente til denne lejr, hvor Knud Anesen fik fangenummer 51.224. Alle betjente blev hurtigt sendt fra Neuengamme længere sydpå – i to omgange den 26. september og den 3. oktober – i kreaturvogne til Buchenwald (JHB, 113ff). Knud Anesen var med den første transport, der ankom hertil den 29. september 1944. Her fik han fangenummeret 85.527. Efter halvanden måned i denne KZ-lejr fik omtrent 1.000 danske betjente den 17. december ordre til at give møde på eksercerpladsen. Betjentene troede, at det var med hjemsendelse for øje: ’Alle troede, at befrielsens time var nær, så derfor holdtes humøret højt, medens de hele dagen stod og ventede på appelpladsen. Først om aftenen kl. 19 marcherede de ud ad porten, men i stedet for Røde Kors biler var værnemagtssoldater marcheret op med fældede bajonetter og patruljerende vagter med blodhunde i snor. Turen gik til jernbanens kreaturvogne og videre til krigsfangelejren i Mühlberg. I alt 1.604 mand, politifolk og civile, overførtes til Mühlberg’. Lejren hed Mühlberg a. d. Elbe. Hertil kom Knud Anesen den 18. december, men hans ophold blev kort: ’Allerede den 23.12. afgik de første 150 mand til arbejdslejr, hvorefter arbejdstransporterne afgik med jævne mellemrum i den følgende månedstid, hvorved 1.470 mand sendtes ud, så der kun forblev syge og svage tilbage’ i Mühlberg’ (JHB, 126). Flere døde på grund af en meget streng vinter og usle forhold. Mühlberg a. d. Elbe var en del af det tyske Stalag-system – en forkortelse af Stammlager, altså en ’hovedlejr’ for krigsfanger.

Mühlberg var en del af Stalag-systemet, hvor nazisterne primært indespærrede krigsfanger. Her ses indgangen til lejren. Foto: Lutz Bruno, NGU Free Documentation License.

Park Meusdorf

Om Knud Anesens tur mod Leipzig lillejuleaften hed det: ’Det første hold, der sendtes fra Mühlberg til arbejdslejr, forlod hovedlejren den 23. december om morgenen […]. I åben godsvogn i 15 graders kulde gik det mod Leipzig. Fra en station inden byen gik de derefter i 1 1/2 time og ankom ødelagte af mangel på mad og drikke endelig til Park Meusdorf, et tidligere forlystelsesetablissement, hvor de blev indlogeret i en stor sal. Trætte smed de sig på deres køjer uden at få nogen form for mad, så det blev en noget trist juleaften: ‘En af os, der endnu kunne stå op, forsøgte at læse juleevangeliet, og de af os, der kunne sige noget, forsøgte at synge med på de gamle julesalmer’. Først den næste dag kl. 14 fik de noget kartoffelsuppe (JHB, 135). Her har Knud Anesen efter al sandsynlighed været med. I alt 450 betjente blev indlogeret i Park Meusdorf, hvorfra de tog på arbejde i Leipzig for at løse mange forskellige opgaver for tyskerne.

I udkanten af Leipzig lå denne lille restaurant ved navn Park Meusdorf. En af Knud Anesens kollegaer, Axel Munk-Andersen, tegnede flittigt fra denne del af interneringen. Tegningen er hentet fra ’19. September’ (CAR, 99). Bygningen blev de danske betjentes opholdssted indtil den 31. marts 1945, da de blev hentet til Neuengamme af ’De hvide Busser’. I denne periode blev de vidne til de allieredes bombardementer af det centrale Leipzig.

I løbet af foråret 1945 kom krigen tæt på Leipzig: ’Den 27.02. blev Leipzig bombet godt og grundigt. Alarmen kom kl. 12.30, og alle rundt om på arbejdspladserne måtte i beskyttelsesrum. Mange blev dræbt ved bombardementet, vel omkring et par tusinde, både indbyggere og krigsfanger, men ingen danske kom noget til’. Men herefter blev fangernes opgaver nu nogle helt andre: ’Samtlige danske politifolk blev dagen efter taget fra fabrikkerne og ført til kirkegårdene Südfriedhof og Ostfriedhof, hvor de skulle grave grave og putte de mere eller mindre lemlæstede og opløste lig i kister. Et par hundrede mand fortsatte med dette arbejde i det meste af tiden, de endnu var i Leipzig, mens de andre havde nok at gøre med oprydning rundt om i byen’ (JHB, 136). Én gang under opholdet omkring Leipzig kvitterede Knud Anesen for en Røde Kors-pakke, der var afsendt fra hans faster i Snekkersten. Opholdet i Park Meusdorf blev skildret udførligt allerede i 1945 af Børge Anthony. Af hans skildring fremgik mange detaljer om transporten, stedets usselhed – ’møgbeskidt’, italienerne havde været ’nogle Svin’ (CAR, 104) – og de arbejdsopgaver, der mødte betjentene i Leipzig. Den største elendighed skildrede han efter bombningen af hovedbanegården i Leipzig, der også gik ud over Park Meusdorf. De første bomber faldt over nordfløjen med køkkenet: ’Granat- og Bombesplinter, Træstykker, Sten og Jord blev slynget gennem Luften, da vi søgte Dækning’ (CAR, 115). Mange af betjentene var spredt på deres arbejdspladser over hele byen. Senere erfarede de, at ’vi var den eneste Nation, der under Leipzigs Bombardement var sluppet uden døde’ (CAR, 120).

Hjemturen

I marts 1945 begyndte hjemtransporten fra de tyske lejre med ’De hvide Busser’: ’Dernæst trådte Bernadotte-aktionen ind i billedet, og i begyndelsen af april [1945] overførtes de resterende politifolk til opsamlingsstedet Neuengamme’. Herfra førtes betjentene i tre hold videre til Frøslevlejren den 3., 5. og 10. april: ’Udmattede, udtærede og mere eller mindre syge kom de hjem, og i de nærmeste år efter krigen bukkede flere politifolk under’ (JHB, 144). Knud Anesen kom til Frøslevlejren med den sidste transport fra Neuengamme. Inden han ankom til Nørresundby igen den 7. maj, måtte han omkring Sverige med De hvide Busser. Ifølge fortegnelsen over ’danska medborgare’, der kom til Malmø med togfærgen fra Danmark den 23. april 1945, måtte Knud Anesen i Karantæne i Ramlösa. Hertil fulgtes han med Eli Fjord Christensen – på listen figurerede de som nr. 813 og 815. Se den biografiske skitse af Eli Fjord Christensen.

Malmø Stadsarkiv har opbevaret en fortegnelse over danskere, der kom med ’De hvide Busser’ til Malmø i 1945. Arkivfoto.

Kort efter, at Knud Anesen var kommet til Nørresundby, blev der i al hast – den 12. maj 1945 – arrangeret et ’ekstraordinært Ungdomsmøde’ i Nørresundby baptistkirke, hvor Knud Anesen fortalte om sit ophold i Tyskland. Interessen har givetvis været stor én uge efter befrielsen. Der blev indbudt i Aalborg Stiftstidende, hvor annoncen fortalte: ’Nørresundby Baptistkirke. I Aften, Lørdag, Kl. 20 ekstraordinært Ungdomsmøde med Besøg af Knud Anesen. – I morgen, Søndag, møder alle Spejdere Kl. 14.30 ved Kirken for at deltage i det store Folkemøde i Aalborg’.

Annoncen i Aalborg Stiftstidende om det ekstraordinære ungdomsmøde, hvor mange for første gang hørte en øjenvidneskildring fra opholdet i tyske KZ- og krigsfangelejre. Annoncen behøvede ikke at nævne Knud Anesens emne!

Knud Anesen var efter hjemkomsten ’meget medtaget’ (KH). Han stiftede i 1946 familie og bosatte sig i Espergærde. To år efter krigen flyttede Knud Anesen sit medlemsbevis fra Nørresundby til Københavns baptistmenighed. Han døde som 82-årig i 2003, hvor Politiken bragte denne nekrolog: ’Knud Anesen, bygmester, Espergærde, var fra 1944 tilknyttet politiet og blev senere af den tyske besættelsesmagt bragt til et ni måneders fangenskab i tyske koncentrationslejre. Han overlevede en livstruende lungebetændelse, og tilbage i Danmark arbejdede han nogle år i Københavns Ordenspoliti, inden han blev ramt af nedskæringer i etaten. Han fik derefter en kontorstilling i Varedirektoratet, men fattede så interesse for byggeri og opførte som bygmester flere parcelhuse’. Knud Anesen blev begravet på Espergærde kirkegård.

Hovedpersoner
  • Knud Anesen: *27.03.1921, ^03.05.1936, +31.07.2003
Litteratur
  • Jørgen H. P. Barfod: Helvede har mange navne. Forlaget ZAC 1969 (JHB)
  • Frank Bøgh: 19. september. Da politiet blev taget, People’s Press 2014 (FB)
  • Carl Aage Redlich (red): 19. September. Samlerens Forlag 1945 (CAR)
  • Aalborg Stiftstidende 08.01.1944, 10.01.1944 og 12.05.1945
  • Dagbladet Politiken 06.08.2003: Nekrolog over Knud Anesen
  • Karin Sjöberg: Förteckning över danska medborgare, som den 23. april 1945 kom til Malmö, Malmö stadsarkiv (KS)
  • Baptistkirkens arkiv og Højskolens elevfortegnelser
Informanter
  • Lone Anesen (datter, LA), Peter Anesen (nevø, PA), Karl Heilesen (KH).