Mads Peter Villadsen

Her ses armbindet, som danske frihedskæmpere skulle bære umiddelbart efter befrielsen den 5. maj 1945. Det skulle sikre, at de blev opfattet som ’soldater’, der var beskyttet af Haag-konventionens artikler om krig. Armbindene nåede sjældent længere end til Limfjorden – set fra København – og derfor måtte man i Vendsyssel improvisere med andre kendetegn. Dette armbind modtog Mads Peter Villadsen 1½ år efter befrielsen. Det er altså så godt som nyt! Privateje.

Da frihedskæmperne fik omdelt det armbind, der den 5. maj 1945 skulle fortælle, hvem der havde magt og myndighed i landet, inden politiet vendte tilbage som ordensmagt, måtte Mads Peter Villadsen nøjes med et grønt armbind, som ’i hast var flikket sammen for at give os en eller anden slags uniform’. Først 1½ år senere modtog han og flere andre i Kaasgruppen ’de fine armbind med løvefødder og gesvejsninger’ (TF, 169). I det medfølgende brev fra Frihedsbevægelsens Samråd stod der: ’Paa Grund af manglende Materiale og Tid blev der i Dagene omkring 5. Maj 1945 ikke uddelt Armbind til alle saadanne Medlemmer af By- og Distriktskomitéer og andre civile og militære Organisationer, som man skønnede maatte være berettiget til at bære Armbind’. Derfor havde man nu fremstillet et ekstra antal armbind, og ’vi har herved den Glæde at tilstille Dem et Armbind til Erindring om Deres Indsats i Danmarks Frihedskamp’. Mads Peter Villadsens ’fine armbind’ blev altså mere til erindring og pynt end til nytte i de hektiske dage i Kaas i maj 1945.

Følgebrevet til en række frihedskæmpere i Kaas og omegn, da deres armbind blev leveret 1½ år efter befrielsen – på grund af materialemangel i majdagene 1945 – ’til Erindring om Deres Indsats i Danmarks Frihedskamp’. Privateje.

Mads Peter Villadsen og hans hustru Margrethe boede i Kaas på vej mod Moseby, hvor verdens mest moderne Briketfabrik var blevet bygget i 1933 efter en stor eksplosion på den gamle fabrik. Under krigen færdedes her ca. 600 arbejdere, der producerede de meget efterspurgte briketter og tørv. Ligeså mange var beskæftiget i den omliggende mose, der blev et af de allieredes største nedkastningssteder i Vendsyssel. Modstandsfolk, der gik under jorden, og dansk politi, der gjorde ligeså efter den 19. september 1944, var velkomne herude, hvor de kunne få både skjulested og arbejde – blandt andet med træplantning på den bearbejdede del af mosen. Et af skovområderne er stadig kendt som ’Politiskoven’. Stationen i Kaas blev den økonomiske garant for Løkkenbanen på grund af den store aktivitet på ’Briketten’. I dette miljø var Mads Peter Villadsen selvstændig erhvervsdrivende. Han var både tørvefabrikant og vognmand med to lastbiler. Hjemmet blev hurtigt kendt som et ’sted’, hvor modstandsfolk blev skjult og hvorfra de kunne sluses ud blandt andet til Briketfabrikken (BM, 68f).

Margrethe og Mads Peter Villadsen, fotograferet 1945. Bemærk, at de begge bærer ’Kongeemblemet’ – tegnet på den folkelige protest mod besættelsesmagten. Privateje.

Den ældste kilde til Villadsens illegale virksomhed findes i nekrologen, der blev trykt i Aalborg Stiftstidende ved hans tidlige død i 1949: ’Villadsen var en god dansk mand, der selvsagt under krigen ydede sin indsats, hvor stor véd ingen, da han her som i andre forhold aldrig talte om, hvad han udrettede, men ikke faa mennesker skylder ham tak for, at de i farlige situationer slap uskadt’. Om hans virke stod der endnu to ting: ’Hans virksomhed forgrenede sig til det meste af Jylland, og overalt var han kendt for sin gennemreelle og noble karakter, der gjorde ham afholdt af alle. Hele hans forretning bar præg af hans store ordenssans. Hans ord var altid til at stole paa. Alle, der søgte hans hjælp, enten det var økonomisk, materielt eller aandeligt, kunne være sikre paa at faa hjælpen, og den blev altid givet uegennyttigt’. Alt dette gjorde ham til en betroet medarbejder i modstandsmiljøet i Kaas. Den anden karakteristik lød: ’Han var en afgjort kristen’. Det indebar, at ’min far var meget imod dødsstraf, og det førte, så vidt jeg har hørt, til konflikt med andre i modstandsgruppen’ (MPV). Villadsen har – i overensstemmelse med den karakteristik, han fik – ikke efterladt notater om, hvori hans og Margrethe Villadsens aktiviteter bestod. Men hendes virke under krigen blev stadig husket så sent som i 1982, da hun døde. Det fremgik af nekrologen i Aalborg Stiftstidende: ’Margrethe Villadsen deltog også aktivt i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. I hendes hjem samledes egnens frihedskæmpere. På grund af sin venlige, behagelige og hjælpsomme væremåde havde hun mange venner på egnen’. Og de modstandsfolk, der kom og gik i hjemmet, har kunnet glæde sig over hendes kødgryder: ’Om hendes madlavning stod der ry i vide kredse’.

Vognmandens lastbiler

Margrethe Villadsen har tilhørt den uundværlige hær af kvinder, der satte deres mænd i stand til at øve en aktiv indsats udenfor hjemmet. Om karakteren af Mads Peter Villadsens modstandsarbejde ved vi lidt fra erindringslitteraturen. Han er opført i Modstandsdatabasen som udøvende ’Almen illegal aktivitet’, og hans indsats har fundet sted omkring Kaas-gruppens aktiviteter (BM, 199f). Han kom tidligt med i transport af illegalt materiale: ’Far havde to lastbiler til transport af tørv. Der var fast ansat to chauffører, som var brødre og som var meget loyale. Bilerne blev meget benyttet til transport af illegale blade og materialer til og fra Aalborg. Bilerne blev flere gange standset og tørvene skulle læsses af, men der blev aldrig fundet noget. Tyskerne havde ikke fantasi nok. Det hændte også, at tyskerne beslaglagde bilerne til transport af deres ting – og en nat kom de og forlangte en bil med chauffør. Den ældste af brødrene blev sendt afsted og skulle så komme hjem dagen efter, men der kom ingen og heller ikke de næste dage. Til sidst fik far kontakt med tyskerne, og så gik der ikke lang tid, før både chauffør og lastbil var hjemme igen i god behold’ (KK). Undertiden blev chaufførerne kaldt op om natten (MPV), hvilket indikerede, at Mads Peter Villadsens lastbiler også blev brugt i forbindelse med natlige våbennedkastninger i området. Direktøren på Briketfabrikken, Johannes Jørgensen, støttede modstandsbevægelsen på utallige måder – blandt andet ’dækkede han over de varme bilmotorer, efter at frihedskæmperne havde benyttet dem hele natten’ (BM, 70).

Tørvefabrikationen

Mads Peter Villadsens egen tørvefabrikation fandt sted ’helt ude i nærheden af Rødhus’ (TF, 66): ’Far havde bygget en meget stor staklade til tørv, som skulle leveres i vinterens løb. Her kunne der gemmes meget – fx våben, benzin og olie. En skønne dag kom der nogle tyskere, som havde fået nys om, hvad der foregik. Vi er nu i eftersommeren 1944. Far talte ikke tysk og tyskerne forstod ikke jysk. De mente at kunne høre, at far talte engelsk, og så var gode råd dyre!’ (KK). Samme beretning indgik også i andres erindringer. Herude havde Mads Peter Villadsen efter en nedkastning ’skjult våben i sin tørvelade, og engang tyskerne fra Kaas i anden anledning kom ind i laden, blev Villadsen nervøs, da han ikke talte tysk og ikke vidste, hvorfor tyskerne kom på besøg. Han ringede derfor til Frode [Pedersen, modstandsleder, ’stationsforstanderens Frode’, der også fungerede som tolk for den tyske garnisonschef i Kaas!], hovedsageligt for at få en tolk. Frode [Pedersen] opdagede, at et hjørne af en våbenkasse stak ud mellem tørvene og for at aflede tyskerne, optrådte han nu noget provokerende overfor dem. Det lykkedes så godt, at han blev taget med til ’Shellhuset’ i Kaas’ (TF, 129f). Frode Pedersen fik under tysk bevogtning lov at gå hjem til middag, men i stedet for frokosten flygtede han over hals og hoved gennem stationsbygningen og gik under jorden i Aalborg (PP, 136f). Episoden skræmte dog ikke Mads Peter Villadsen.

Et af de ægte legitimationskort. Mads Peter Villadsen var også leveringsdygtig af falske kort til modstandsfolk, der fik brug for den slags i tørvemosen omkring ’Briketten’. Privateje.

Mange af de modstandsfolk, der gemte sig i og omkring Briketfabrikken, behøvede flere forskellige ting: Penge, rationeringsmærker og falske identitetskort. Villadsen blev en af forsyningsmændene: ’M. P. Villadsen hjalp med penge og rationeringskort, som jeg har ham lumsk mistænkt for at have købt på den sorte børs i Aalborg; det var den eneste måde, de kunne skaffes på’ (TF, 158). Dette bekræftede datteren: ‘Far solgte tørv til en del større og forskelligartede virksomheder bl.a. Svineslagteriet i Nørresundby, Klostermarksskolen i Hasseris, Aalborg Katedralskole og nogle store forretninger. Af den vej fik han mange kontakter, som var til gensidig hjælp. Far fik også nogle ’indlagt’ på sygehuset i Brovst, så de på den måde kunne komme i sikkerhed’ (KK).

Villadsens dansksindede holdning kom også til udtryk, da tyskerne ville prøve at anvende deres hjem som så mange andre i Kaas: ’På et tidspunkt fandt tyskerne ud af, at vores hus havde en stor kvist, og den kunne de godt bruge. Der kom et par tyske officerer og ville se værelset. Heldigvis anede far uråd og nåede at skubbe den løse trappe lidt ind, så det blev besværligt for tyskerne med deres store støvler at forcere trappen. Vi hørte aldrig mere til den sag’ (KK).

Den unge prædikant, der kom til Pandrup menighed i 1947, Knud Wümpelmann, erindrede, at Mads Peter Villadsen altid var parat til at skifte præstens cykel ud med en af vognmandens biler – hvorved den hårde vestenvind blev erstattet af en samtale undervejs om menighedens mission på egnen (KW).

Hovedpersoner
  • Mads Peter Villadsen: *05.08.1905, ^09.12.1928, +28.06.1949
  • Margrethe Villadsen: *10.11.1903, ^10.12.1922, +05.06.1982
Litteratur
  • Thorkild Frederiksen: Årgang 1927, Barn af trediverne og ung under krigen, Tranekær 1982 (TF)
  • Børge Møller: Vores egen lille krig, Højers forlag 2017 (BM)
  • Pernille Pedersen: Vendsyssel under besættelsen, Forlaget Femtemaj 2017 (PP)
  • Aalborg Stiftstidende 30.06.1949: Nekrolog over Tørvefabrikant Villadsen, Kaas
  • Aalborg Stiftstidende 07.06.1982: Nekrolog over Margrethe Villadsen, Kaas
  • Dødsannoncer: Mads Peter Villadsen (BU 1949, 215) og Margrethe Villadsen (baptist 1982/29-30, 15).
Informanter
  • Karen [Kanny] Kruse (f. Villadsen, datter, KK); Mads Peter Villadsen (søn, MPV); Knud Wümpelmann (KW).