Sjælland og Lolland-Falsters menigheder

Her anføres med et ’kors’, hvor der lå en baptistkirke, og med en ’vinkel’, hvor baptisterne havde en mødeplads. Halvmånen angiver, hvor der var søndagsskoler – den gang meget ofte i private hjem. Koncentrationen var størst på Midtsjælland. Klip fra Aage Wenzzels kort over baptisternes missionsvirksomhed i 1942 (JUL).

Til dette distrikt hørte under besættelsen syv menigheder, der anføres efter størrelse med medlemstallet i 1940 i parentes. På Midtsjælland lå to store landmenigheder: Vanløse menighed (320), der havde centrum i Nyrup. Dens navn er i dag Midtsjællands menighed. Den anden var Tølløse menighed, der stadig hed Eskilstrup menighed (210). Hertil kom tre købstadsmenigheder i Roskilde (125), Holbæk (110) og Slagelse (65). Sydhavsøerne havde hver sin menighed. Kirken på Lolland (35) lå i Rolykke, 10 km. nord for Nakskov, mens kirken på Falster (30) var centralt beliggende i Nykøbing. Hertil kom ’nylandsmission’ i fx Næstved. De syv menigheders godt 900 medlemmer udgjorde knap 12% af danske baptister i samtiden – størst var koncentrationen dog på Midtsjælland, hvor Baptisternes Skoler havde ligget i Tølløse siden 1928. Fra dette område har det været muligt at skrive to menighedsprofiler – og én biografisk skitse.

Midtsjællands menighed

Menighedens ene centrum lå i Skee, sydøst for Store Merløse, hvor en ny kirke blev indviet i 1898, men tyngdepunktet rykkede langsomt mod Nyrup. Her ses Immanuels-Kirken i Skee. (JUB1, 26).

Menigheden havde tre centre med hver sin kirke. Uden sammenligning var Nyrup – på Tølløse-Høng jernbanen – dens centrum, hvor også præsteboligen lå. Hertil kom mod øst ’Immanuelskirken’ i Skee og mod nordvest ’Bethel’ i Ugerløse. Præsterne under krigen hed Grarup. Faderen P. Grarup og sønnen Orla Grarup afløste hinanden i 1942. Se profilen for Midtsjællands menighed.

Litteratur
  • H.P. Hansen (red): Midtsjællands Baptistmenighed 1857-1957, 1957 (JUB1)
  • Niels Anhøj (red): Frikirke i fem generationer, 1857-1982, 1982 (JUB2)

Den nye baptistkirke i Tølløse, indviet i 1943. Kirkens arkitekt var den samme som Skolens, Charles K. Gjerrild. (JUB, 16).

Tølløse menighed

Denne menighed var over flere årtier rykket mod stationsbyen Tølløse, hvor den byggede en stor ny kirke, der blev indviet i 1943 efter en landsindsamling i alle menighederne. ’Ungdommens Kirke’, som kirken blev kaldt, befandt sig nu midt i Højskolens miljø. Her var menigheden heldig: ’Det egentlige byggeri blev påbegyndt, umiddelbart før et byggestop indtrådte på grund af krigsårenes materialeknaphed’ (JUB, 6). ’Skole og kirke’ blev nu centrum for en stor koncentration af unge fra det meste af landet. Mange af disse blev engageret i menighedens mission, der havde flere centre med mindre ’Mødesale’ – i Hvalsø, i Tingerup, på Smidstrup Old og i Kr. Eskilstrup. Skolens og kirkens samspil kom under krigen smukt til udtryk i to omgange. Da menigheden i 1943 solgte ’Elim’ i Nr. Eskilstrup, før den nye kirke stod færdig, rykkede den ind i Skolens foredragssal, der blev en god ramme om blandt andet gudstjenesterne. Og da Skolen blev besat i februar 1945, rykkede store dele af dens virksomhed over i Kirken (JUB, 20). Menighedens præst gennem 22 år (1928-1950) var L.C. Abildgaard, der under hele besættelsen også gjorde god fyldest på en anden ’prædikestol’ – som redaktør af Baptisternes Ugeblad (JUB, 8). Se profilen for Tølløse menighed.

Litteratur
  • Jubilæumsskrift: Tølløse Baptistmenighed 1861-1961, 1961 (JUB)

Baptistkirken i Roskilde blev indviet i efteråret 1936. Her ses det interiør, der efterhånden slog igennem i de nye kirker: Den frie adgang til dåbsgraven, prædikestolen til højre og nadverbordet til venstre. Billedet blev malet af kunstneren Alfred V. Jensen, København. Kirken fik navnet Johanneskirken, men det slog aldrig igennem. (ÅB 1937, 82).

Roskilde menighed

Roskilde menighed blev stiftet i 1937, da godt 100 medlemmer blev overført fra Frederiksberg menighed i København, efter at byens nye Baptistkirke var blevet indviet året før. Menighedens præst i perioden 1938-1946 var Ejner Jensen, der tillige var søndagsskolesekretær i hele landet. Han blev derfor assisteret af bl.a. Eli Mynderup Thousgaard, der var ungdomssekretær i de to sidste krigsår. I august 1940 udsendte menighedsrådet et brev til alle medlemmer vedr. situationen forud for vinteren: ’Glædeligvis har Menigheden nu faaet Bevilling til Indkøb af saa meget Brændsel, at den, naar største Sparsommelighed udvises, kan klare sig gennem den kommende Vinter’. Begrundelsen for, at brevet skulle ud – vedlagt et ’Indbetalingskort’ – lød: ’Menighedens Kasse er ikke i øjeblikkelig Stand til at kunne dække den store Udgiftspost [ca. 800 Kr.]’ (JUB, 46). Om vinteren ’måtte gudstjenester aflyses eller henlægges til mindre lokaler på grund af brændselsmangelen’, men ’en stor og god ting at være taknemlig over var, at menigheden blev forskånet for, at kirken blev beslaglagt’ (JUB, 47).

Menighedsrådets henvendelse, da kassen var tom og vinteren stod for døren.

Hvorfor blev vi bevarede?

Eli Mynderup Thousgaard (1912-1996)

Da befrielsen overskyggede krigens knaphed, rationeringer og høje priser, samledes menigheden til ’den første gudstjeneste efter befrielsen’, hvor Eli Mynderup Thousgaard prædikede over temaet ’Af Guds nåde’: ’I mange byer har glæden og jubelen givet voldsomme udslag, og det er forståeligt, for hvem har ikke gået med bange anelser over, hvad den kommende tid kunne bringe, og de fleste indstillede sig på det allerværste – og så er befrielsens time pludselig inde! Hvordan kunne det gå til, at vi slap så nådigt fra de farer, som truede?’ Han svarede naturligvis på sit eget retoriske spørgsmål, men konstaterede først: ’Hvor andre lande har tomme pladser i hjemmet og blødende hjerter, der har vi en tusindtallig skare af frejdig, målbevidst ungdom. Hvor andre lande har oppløjede eller oversvømmede marker, der vokser hos os den rigeste afgrøde i mange år. Hvor andre lande har ruindynger og ødelæggelser, der fungerer i dag hos os det daglige liv uhindret! Hvorfor blev vi bevarede? Vi blev bevarede, for at vi som folk og som kristenhed skal tjene de skarer, der blev styrtet ud i den dybeste ulykke. Vi blev skånede for at [kunne] tjene den Herre, der har al magt i himmel og på jord. Nu kræves der et andet mod og en anden offervilje end slagmarken kræver – men ikke mindre. Nu behøver vi kristne personligheder, der ikke ænser faren, til at slå ned på den foragt, som ofte bliver de besejrede og ulykkelige til del. Vi behøver kristne, som har mod til at bringe et pust af Kristi Ånd selv på de farligste steder. Lad skriget fra Europas ruindynger og hundredtusinder af fortvivlede hjerter nære kaldet til dig om offervilje og uselvisk tjeneste i Jesu Kristi Ånd! (JUB, 47ff).

Krigens rædsler kom dog tæt ind på livet af Roskilde menighed: ’De fem år 1940-45 blev også for vor menighed svære år, selvom vi ikke direkte på grund af krigen mistede nogle af vore kære. To gode brødre, der begge var ansat i politietaten, blev taget af tyskerne. Vi er taknemlige for, at både Gert Sørensen og Herluf Christensen kom levende hjem igen med de hvide busser. Opholdet mærkede dem begge på sjæl og legeme, men de kunne dog senere genoptage deres arbejde. Gert Sørensen blev i flere år formand for ungdomsforeningen’ (JUB, 46). Se den biografiske skitse om Gert Sørensen.

Litteratur
  • Ole Westergaard (red): Baptistmission i Roskilde 1899-1999, 1999 (JUB)
Informanter
  • Claus Bækgaard; Jørgen Krabbe Sørensen; Søren P. Grarup.

Holbæk menighed

Menigheden arbejdede – med J.P. Hansen som prædikant (1939-1946) – med mødeaktivitet på seks steder: Kalundborg, Bjergene, Hørve, Ellede, Jyderup og Holbæk. I Holbæk drejede det sig tillige om ’en virkelig Plan for Kirkebyggeriet’, men menigheden måtte samtidig konstatere, at ’Krigens Pengerigelighed har Medlemmerne ikke mærket noget til – tværtimod’ (ÅB 1944, 15). På den baggrund fik de årsmødets tilladelse til en landsindsamling til fordel for en ny kirke i købstaden. Året efter viste de øvrige menigheder noget om ’pengerigelighed’ og offervilje: ’Vi har fra Menighederne modtaget godt 26.000 Kr.’, lød fra Holbæk (ÅB 1946, 20). Byggeriet måtte dog udskydes, og først i 1959 kunne en ny baptistkirke indvies.

Holbæk baptistkirke – kaldet ’Kirkesalen’ – blev bygget i 1892 og lå også under besættelsen i Østerstræde (JUB).

Til menigheden i Holbæk hørte stenfisker Julius Andersen, der havde en båd, der lå i Holbæk havn. Tyskerne opsøgte ham og forlangte, at han næste dag skulle sejle kanoner fra Holbæk til Hundested. Niels Bo Christensen fortalte, at hans morfar ’undslog sig ved at sætte sejl den følgende nat, og lydløst sejlede han til Udby Vig, hvor han skjulte sit skib’ (NBC). Det er den eneste erindring, der relaterer til besættelsesmagten.

Litteratur
  • Holbæk Baptistmenighed gennem 100 år, 1965 (JUB)
Informanter
  • Ruth Hansen (f. Jepsen). Niels Bo Christensen (NBC). Elinor Abildgaard.

Slagelse menighed

Slagelse Baptistkirke, der lå i Løvegade, blev indviet i 1895. Her ses, at menigheden markerede sit 100-års jubilæum i 1942 (JUB).

Denne menighed på Vestsjælland, der var ’alle sjællandske Baptistmenigheders Moder’, blev stiftet i 1842. Dens gamle kirkebygning, kaldet ’Kapellet’, havde siden 1895 ligget i Løvegade. Gårdejer William Sørensen, Snekkerup, var menighedens leder. Fra 1942 var menighedens prædikant den aldrende N.J. Stigborg, der boede i København. Han var flittig med husbesøg. To år efter sin ansættelse fortalte han: ’Jeg har besøgt omtrent Halvdelen af Hjemmene i Slagelse, mit Maal er at faa lagt en Hilsen fra Baptistmenigheden ind i hvert Hjem i Byen’ (ÅB 1944, 18). I januar 1942 fejrede menigheden sin 100-års stiftelsesdag: ’I den anledning havde man fra det offentlige modtaget en gave på kr. 675 til hjælp til istandsættelse af kirken inden jubilæet’ (JUB 11). Krigs- og isvinter, kraftigt snefald og minus 25 grader samt restriktioner på brændsel spændte ben for alle festligheder: ’Da den store dag oprandt, var det en ganske beskeden og forfrossen forsamling, der sad på bænkene’ (JUB 12). I menighedens regi kender vi ikke til aktiviteter, der relaterede til krigen.

William Sørensen førte dagbog fra 1. januar 1944. Den 4. maj 1945 havde han været med til at sætte æresport op til et sølvbryllup, hvorefter han skrev: ’Da jeg kom hjem, Kl. ca. 0.20 [hørte jeg], at Tyskerne nu har kapituleret her i Danmark fra Lørdag den 5. Maj Kl. 8.00. Det er godt, at Krigen nu er forbi her, og vi maa sige, at Gud har været god imod os, at vi blev fri for at faa store direkte Krigshandlinger paa Danmarks Jord, derfor er der jo alligevel en Del, der har maattet dø for, at Danmark igen kunde blive frit’ (WS-D).

Efter krigen blev hjemmet i Snekkerup et fast holdepunkt for den lettiske flygtningepræst Kaulins. Første gang han blev omtalt i Dagbogen, hed det om ’Pastor Theodor Kaulins, Andenpræst ved Templet – Baptistkirken i Riga i Letland’: ’De [han og hans hustru Maria] opholder sig for Tiden i en Flygtningelejr i Kobæk, hvor der er ca. 450 Letter. Da vi havde spist til Aften gav Br. Kaulins os et lille Ord fra Guds Ord, og vi havde en lille Bønnestund. Det er vidunderligt at mærke det Fællesskab, som vi har i Jesus Kristus. De kommer her som Fremmede, som vi aldrig har set før, og dog er det, som vi har kendt hinanden længe’ (24.06.1945). Et par måneder senere fortalte han Dagbogen, at Kaulins deltog i gudstjenesten i Slagelse, hvor ’de i Fællesskab sang for os paa lettisk’: ’Man maa næsten beundre hans glade og friske Maade at være paa trods alt det, de har oplevet det sidste ¾ Aar. Maatte vi lære noget af det’ (19.08.1945). Om Theodor Kaulins tjeneste i flygtningelejrene, se Rammefortællingen 1940-45.

Det lettiske præstepar Maria og Theodor Kaulin skrev ved deres afrejse i flere gæstebøger, der ved samme lejlighed modtog dette billede fra deres afskedsreception. Denne hilsen er fra Esther og William Sørensens gæstebog. Kaulins vedblev at opretholde kontakten til hjemmet. Han døde i 1986 i Leeds, England, hvortil de rejste, da de sluttede deres tjeneste i flygtningelejrene i 1949.
Litteratur
  • Jubilæumsskrift: Glimt af Slagelse Baptistmenigheds 125. årige historie 1842-1967 (JUB)
Informanter
  • Jørgen Krabbe Sørensen (JKS); Carl Aage Sørensen (KAS).

Lolland og Falsters menigheder

N.J. Stigborg (1872-1958)

N.J. Stigborg tjente som menighedernes præst gennem 16 år indtil 1941. Arbejdets rammer var menighedernes to kirker i Nykøbing fra 1914 og i Roløkke fra 1920. I beretningen for 1940 fortalte han, at han gik på husbesøg med traktater ’og gav mig god Tid og var glad for det. Sindene var ængstelige, og det var nemt at faa Samtalerne ledet i den rigtige Retning’ (ÅB, 15). Efterfølgeren blev den langt yngre Holger Axelsen 1941-1950. Han aflagde hvert år fyldige beretninger fra arbejdet i det landlige miljø på det nordvestlige Lolland og fra bymiljøerne i Nykøbing Falster og Næstved, men krigens vilkår blev aldrig omtalt – langt mindre noget om holdningen til besættelsesmagten. Kun huskes de store allierede fly, der fløj over øen med bombardement af tyske byer som mål (ER). Skriftlige beretninger talte med tavshed, når det drejede sig om forhold, der havde med krigen at gøre.

I Nykøbing Falster havde Baptistkirken Bethania, der ses her, en central beliggenhed på Stubbekøbingvej.
Litteratur
  • Lollands Baptistmenighed: 100 år i kristen tjenergerning 1857-1957 (JUB1)
  • Lollands Baptistmenighed 125 år (JUB2)
Informanter
  • Elise Rasmussen (ER, Lolland). Kanny Kruse (KK, Falster).