Fyns og Langelands menigheder

Svendborg baptistkirke – ’Bethania’ – blev indviet i 1908. Kirkens arkitekt hed Rasmus Madsen. Han kom to år senere fra Prædikantskolen og blev menighedens præst i årene 1910-1915. Svendborg (JUB, 3ff). Arkivfoto.

I det fynske distrikt lå der i 1940 fem menigheder (ÅB). Megen mission var begyndt på landet, men det trak også her mod byerne. Den ældste menighed på Midtfyn havde siden 1875 haft sit centrum i Vantinge ved Ringe, men Odense var magneten, der trak, og i 1934 stiftedes Odense menighed, der blev øens største. Under krigen havde begge menigheder den samme præst, den norske Alf Engebretsen (1939-1944). De havde tilsammen 350 medlemmer, hvoraf de 40 tilhørte Vantinge menighed. På Sydfyn lå menighederne forholdsvis tæt med følgende antal medlemmer nævnt i parentes: Oure (70), Svendborg (45) og Langeland (35). De to førstnævnte menigheder havde i perioden 1939-1946 samme prædikant, nemlig Johannes Rødvig. Menigheden på Langeland havde ingen fast prædikant. Til hele området hører én menighedsprofil og to af de biografiske skitser.


Odense og Vantinge menighed

Om Vantinge er der intet at fortælle fra krigens tid. Kilderne til livet i den store menighed i Odense har muliggjort, at der her kan tegnes en menighedsprofil – se profilen af Odense menighed.

Nord for Ringe på Midtfyn lå i Vantinge denne kirkebygning, der i mange år havde tjent som landmenighedens Gudshus. Menigheden blev stiftet i 1875, men over flere årtier rykkede det meste missionsarbejde mod Odense. Arkivfoto.

Da politiet blev taget i september 1944, blev en ung politibetjent fra Odense menigheds store ungdomsflok pågrebet af tyskerne og derpå ført til tyske koncentrationslejre – se den biografiske skitse om Eli Fjord Christensen.

Litteratur
  • Niels Anhøj: Odense Baptistmenighed 1934-1984, 1984.

Oure og Svendborg menigheder

Baptistkirken i Oure på Sydfyn er landets ældste baptistkirke, der endnu er i brug. Her ses den i 1937, efter den havde gennemgået en ombygning. Baptisternes Årbog (1938, 85).

Fra denne egn er der kun lidt at berette fra krigens tid. Selvom der var ’en forholdsvis stor Ungdom i de to Menigheder’ (ÅB 1943, 22), blev der intet fortalt om deres holdninger til besættelsesmagten. Begge menigheder havde solide kirker. I Oure skrev menigheden midt i krigen ’Baptistkirken’ på gavlen med ’jernbogstaver, der blev naglet i muren. På den måde undgik den at blive beslaglagt af tyskerne’ (EU). Her lærte de også, at det var en god idé at låse cyklerne inde under gudstjenesten, da dæk og reservedele var en mangelvare (JR). Fra Svendborg erindrede Ib Rødvig – gymnasieelev i præstehjemmet i Svendborg – at ’trange tider huskes bedst og til dem hørte besættelsestiden, som med sin brændselsfattigdom fik os til at indrette yngsteafdelingen [i søndagsskolen] bag papirvæggen i kirkesalens højre hjørne’. Tillige huskede han ’oplevelserne, når vi under spejderweekenden i Skovhytten lyttede til bombardementerne af Kiel ved nattetide’ (Jub, 8).

Gennem mange år havde nogle få baptister i Nyborg tilhørt Oure menighed, hvortil de fra begyndelsen kom gående! En af de få baptister i Nyborg i perioden 1930-1950 var Anna Christensen. I regi af ’Kvindernes Liga for Fred og Frihed’ blev hendes indsats på Østfyn blandt jødiske teenagere legendarisk. Af dem blev hun kaldt ’Tante Anna’ – se den biografiske skitse om Anna Christensen. Missionen i Nyborg skiftede i slutningen af 1930’erne orientering, idet Odense menighed begyndte at virke i byen: ’I 1938 begyndte menigheden virksomhed i Nyborg, idet en fri pinsemenighed dér ønskede nærmere tilknytning til baptistmenigheden i Odense’ (NA, 24). Efterhånden blev de fleste medlemmer i Nyborg optaget i Odense menighed, der indrettede en mødesal i Nyborg i 1942.


Langelands menighed

Langelands menighed var en af Baptistsamfundets ældste, stiftet i 1840. Kirken, der hed ’Eben-Ezer’, lå i Rudkøbing. Inskriptionen bag prædikestolen lød: ’Hidindtil har Jesus hjulpet os’. Arkivfoto.

Johannes Rødvig kom fra 1939 til Rudkøbing hver anden søndag, men i 1940 [og de følgende år] ’faldt den strenge Vinter ind og holdt mig borte fra Langeland og Ærø i flere Maaneder’ (ÅB 1940, 20). Menigheden på Langeland fejrede uhindret 100-års jubilæum i september 1940 med en aldrende medlemsskare. Arbejdet på Ærø så lovende ud: ’Ærø er vor bedste Missionsplads, hvad Fremmede angaar. Der holdes nogle Møder hver Maaned’ (ÅB 1940, 20). Her boede fem medlemmer, der tilhørte Langelands menighed. Menigheden havde to små kirkebygninger, én på hver ø: ’Eben-Ezer’ i Rudkøbing og ’Elim’ i Marstal. I 1944 kunne Johannes Rødvig fortælle: ’Nu bor der igen en Prædikant paa Langeland, idet Br. Poul Jørgensen har faaet Ansættelse i Rudkøbing og af Menigheden er valgt som dens Missionsarbejder’ (ÅB 1944, 16). Intet blev fortalt om besættelsen.

Litteratur
  • Jubilæumsskrift: Oure Baptistmenighed 1855-1980, 1980 (JUB)
  • Jubilæumsskrift: Svendborg Baptistmenighed 1897-1972, 1972 (JUB)
Informanter
  • Jørgen Rasmussen (JR); Karin Hansen (KH); Erik Ullemose (EU).