Sigurd Berg

På dette udsnit af elevholdet på Højskolen i Tølløse ses begge brødre, Sigurd Berg (øverste række) og Børge Berg (2. række). Arkivfoto.

I Brønderslev boede familien Berg under krigen længst ude i Vestergade. Forældrene, Kristian og Marie Berg, fik i årene 1914-1932 i alt 13 børn, hvoraf to døde som små. Indtil 1921 blev børnene barnedøbt. Kristian og Marie Berg fik herefter deres kirkelige hjemsted i baptistmenigheden. Kredsen i Brønderslev tilhørte Vraa menighed – se profilen for Vraa-Brønderslev menighed. De ældste af børnene blev barnedøbt, således også Sigurd Berg, der var den ældste. Fem af de unge blev døbt i baptistmenigheden, og flere af dem kom som unge på Højskolen i Tølløse. Sigurd Berg blev ikke døbt i Baptistkirken, men til gengæld valgte han at blive elev på Baptistsamfundets højskole i Tølløse i ikke mindre end tre omgange. Brødrene Charles og Sigurd Berg var elever på Højskolens vinterhold 1934-35. På vinterholdet i 1937-38 var tre af brødrene med, nemlig Børge, Orla og Sigurd Berg. Fra efteråret 1938 fortsatte Sigurd Berg på skolens præliminærkursus, hvor han tog eksamen på ét år i sommeren 1939.

Sigurd Berg, Højskolebillede 1934-35.

Folketællingslisten for 1940 fortalte om Kristian og Marie Berg, at han var ’Jord- og Betonarbejder’. I hjemmet, som Marie Berg passede, boede samme år ni af familiens børn og unge. Her stod Sigurd Berg opført som ’Daglejer ved Landbruget’, mens det om Charles Berg blev oplyst, at han var ’Missionær’, men ’fraværende i Sverige’. De to ældste brødre, Sigurd og Charles, begyndte altså på hver sin løbebane efter opholdet på Højskolen. Bovrup-kartoteket fortæller nemlig, at ’Arbm. Sigurd Berg’ meldte sig ind i Det danske Nazistparti, DNSAP, den 11. februar 1942 (Bovrup, 277).

Værnemager

Efter indmeldelsen i DNSAP begyndte Sigurd Berg at ’arbejde for tyskerne’. Han indrykkede mindst én annonce i dagbladene, hvor han forsøgte at hverve folk, der ville arbejde på de talrige tyske anlæg i Vendsyssel. Den fundne annonce kunne læses i Vendsyssel Tidende i slutningen af 1943. Den lød: ’Folk antages. Mandag den 6. Decbr. kan 200 Mand komme i Arbejde. Henvendelse kan ske hver Dag Vestergade 73, Brønderslev, eller Mandag Morgen Kl. 8 ved Spangbroen. Entreprenør Sigurd Berg’ (VT, 02.12.1943). Spangbroen gik over Nørreå i Brønderslev i byens udkant mod vest. Herfra og fra bopælen i Vestergade sendte Sigurd Berg altså arbejdere til tyskernes byggepladser.

Annoncen i Vendsyssel Tidende den 12. december 1943.

En sådan åbenlys entreprenørvirksomhed, iscenesat via annoncering i dagspressen, var naturligvis ’værnemageri’ – det vil sige erhvervsmæssigt samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Den 6. maj 1945 blev Sigurd Berg da også hentet af modstandsbevægelsen. Intet tyder på, at andre i familien fik samme skæbne, men en senere erindring fortalte følgende: ’Faderen var entreprenør og handlede med frimærker i fritiden. Sønnerne var med i firmaet. De var ’meget gode venner med tyskerne’. Hele familien faldt i omverdenens agtelse’ (EC).

Sigurd Berg blev gift i 1945, og da krigen sluttede, boede Rosa og Sigurd Berg ikke længere i Brønderslev. Det fremgik af optegnelser i Statstidende, hvor det blev oplyst, at Sigurd Berg havde fået sin konto spærret af Danmarks Nationalbank. Her var han opført som ’Husmand’ i Sdr. Kongerslev (SD, 14.07.1945) i Himmerland. Sigurd Berg havde allerede den 7. september 1944 købt ’et Husmandssted’, hvor de også boede, da Rosa Berg fødte deres søn. Han kom til verden på Terndrup Sygehus i 1945. I forbindelse med retsopgøret måtte de sælge ejendommen den 22. juli 1946. Oplysningerne i Tingbogen er så utydelige, at det er umuligt at se, om Sigurd Berg havde fortjeneste på de to handler med ejendommen (LA).

cid:image002.png@01D401D0.71FE8D00
Af Statstidende i 1945 fremgik det, at Danmarks Nationalbank havde spærret blandt andre Sigurd Bergs konti.

Et personligt valg

Baggrunden for at ’tage arbejde for tyskerne’ var for Sigurd Berg den store arbejdsløshed i 1930’erne. Den blev for ham og hans brødre kompenseret i sidste halvdel af tiåret med flere ophold på Højskolen i Tølløse. Lovgivningen var skruet sådan sammen, at arbejdsløse kunne få særlige tilskud til højskoleophold. Men efter præliminæreksamen i 1939 måtte Sigurd Berg igen fægte sig frem på arbejdsmarkedet, fx som daglejer ved landbruget. Sådanne vilkår drev mange til at tage arbejde for tyskerne. Men det forklarer næppe, at Sigurd Berg indmeldte sig i DNSAP. Selv om det var et legalt parti, der stillede op til folketingsvalget i marts 1943 og fik tre mandater i Folketinget, hørte der givetvis også ideologiske overvejelser til at blive medlem. Den slags efterlod han ikke, men han traf et valg. Det samme gjorde hans bror, Børge Berg. Han valgte at tage på et ’Evangelist- og Medarbejderkursus’ på Højskolen i Tølløse i efteråret 1944. Herom skrev han ved kursets ophør til unge baptister i hele landet: ’For mig har det været til stor Opbyggelse og Velsignelse. Jeg er blevet fornyet i mit Gudsforhold og dygtiggjort til at kunne tage Standpunkt. Det er min Bøn, at Jesus vil bruge os til Velsignelse for dem, som vi skal færdes blandt, naar vi kommer ud i det daglige igen. Godt Kampmod!’ (UB 1945, 6). Efter krigen blev han formand for ungdomsforeningen i Brønderslev menighed (IB).

Sigurd Bergs valg blev altså et andet. Efter krigen blev han interneret og dømt ved retten i Aalborg (GG) – utvivlsomt efter ’Straffelovstillægget’, altså ’Lov om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed’, der med tilbagevirkende kraft blev vedtaget i juni 1945. Han afsonede sin straf i Fårhuslejren. Hvori dommen bestod, fremgår ikke af pressen. Dommen og afsoningen af straffen, som han blev idømt, er endnu båndlagt ifølge Arkivlovens bestemmelser.

Lundensvej 8, Kongerslev, hvor familien boede fra 7. september 1944 til 22. juli 1946. Lokalhistorisk arkiv, Sejlflod.

Efter den tilmålte straf var afsonet og balancen fundet i friheden, fandt Sigurd Berg et meningsfyldt arbejde. Familiens deltagelse i menighedslivet i Baptistkirken i Brønderslev ebbede efterhånden ud. Fra mit hjem husker jeg, at Sigurd Berg kom indenom, når han rensede Lindholm Å – og vore familier besøgte hinanden gennem nogle år i 1950’erne i Brønderslev og Hvorupgaard. Sigurd Berg og min far havde taget præliminæreksamen sammen på Tølløse Højskole. Ingen fortalte os om livet under krigen. Det skete heller ikke i den nekrolog, der fandt vej til Nordjyske Stiftstidende, da Sigurd Berg døde. Her stod, at han fra 1945 med bopæl i Brønderslev ’oprettede en entreprenørvirksomhed, hvor hans hovedbeskæftigelse var nedrivning af gamle ejendomme over hele Jylland’ (NS, 28.09.2002).

Hovedperson
  • Sigurd Berg: *01.03.1914, ^29.03.1914, +17.09.2002
Litteratur
  • Vrå-Brønderslev Baptistmenighed 1886-1986 (Jub 1986)
  • Baptisternes Ungdomsblad (UB)
  • Baptisternes Højskole, Tølløse. Elevholdene 1934-35, 1937-38 og 1938-39
  • Bovrup-Kartoteket 1946, Bogforlaget af 1946, genudgivet 2017 (Bovrup)
  • Vendsyssel Tidende: Folk antages, 02.12.1943 (VT)
  • Nordjyllands Socialdemokrat: Nordjyders spærrede Konti, 14.07.1945 (SD)
  • Nordjyske Stiftstidende: Nekrolog over Sigurd Berg, 28.09.2002 (NS)
  • Lokalhistorisk Arkiv, Sejlflod: Tingbladet for Lundensvej 8, Kongerslev (LA)
Informanter
  • Grethe Gjerløv (GG). Elof Christiansen (EC) og Ib Bagge (IB), begge opvokset i menighedskredsen i Brønderslev.