Isak Isaksen

Neuengamme – den tyske koncentrationslejr sydøst for Hamborg. Fra 1938 til 1945 havde lejren 106.000 fanger fra 28 forskellige lande, heriblandt ca. 4.800 danskere. Omkring 55.000 døde på grund af de umenneskelige forhold: Mishandling, hårdt arbejde med meget lidt mad samt uhygiejniske forhold. – Pressefoto.

I Sæby var der flere familier, der bar navnet Isaksen. Isak Isaksen blev født i begyndelsen af 1913 i den af familierne, der tilhørte byens baptistmenighed. Som 16-årig blev han døbt i Sæby Baptistkirke. Inden han blev viet til Elly, der blev døbt samme sted i 1933, rejste de begge til Hillerød, hvor deres bryllup stod i juni 1937. Ved samme lejlighed tog de deres menighedsbeviser med til Kristuskirken i København på hvis område, de nu bosatte sig. Eet år senere blev deres datter Eva født. Hun var kun 6 år, da hendes far døde i den tyske KZ-lejr Neuengamme den 16. januar 1945. Juleaftensdag i 1947 blev der i Sognekirken i Sæby afsløret en ’Mindeplade for Besættelsestidens Ofre’ med navne på de ni sæbynitter, der faldt i krigen. Blandt disse stod også Isak Isaksens navn. Se profilen for Sæby menighed.

I Neuengamme fik Isak Isaksen fangenummer 68027, da han den 15. december 1944 ankom til KZ-lejren med en gruppetransport på 83 modstandsfolk fra Vestre Fængsel (JHB, 215). Neuengamme var ’et depot, der med sin fysiske og psykiske undertrykkelse på barbarisk vis nedbrød enhver slavearbejders modstandskraft’ (JHB, 254). Blandt dem var Isak Isaksen, der bukkede under i løbet af én måned. Allerede inden tilfangetagelsen i Hillerød – under tyskernes ’store razzia’ i byen den 22. november 1944 – led han af gigtfeber (EH).

Informationer om Isak Isaksen fra Dødebogen i Neuengamme. Foto fra nettet.

Den store razzia

Isak Isaksen blev omkring 1940 tilknyttet Odd Fellow Logen og De danske Forsvarsbrødres Hillerød-afdeling. Af den vej blev han gruppeleder for en af byens militærgrupper. Som sådan assisterede han et par gange ved illegale våbentransporter. Sideløbende hermed deltog han ivrigt i det illegale bladarbejde (IDP, 185). Modstandsbevægelsen i Hillerød stod i forbindelse med et større netværk af modstandsfolk på Midtsjælland, og da det gik galt her, forplantede det sig til Hillerød. De våben, der blev nedkastet ved Ringsted midt i oktober, blev skjult på Sønderstrup Sæbefabrik ved Tølløse, hvorefter de skulle fordeles til grupper i København og Nordsjælland. Sæbefabrikken kom i Gestapos søgelys og blev sprængt i luften den 17. november 1944. Her fandt tyskerne en kopi af et fragtbrev, der pegede mod Hillerød. Ved hjælp af stikkere – to kvindelige lokkeduer – fik Gestapo et par medlemmer af modstandsbevægelsen i Hillerød til at gå i en fælde. De blev taget med til Shellhuset og udsat for brutal tortur, hvilket medførte, at en snes frihedskæmpere i Hillerød blev kendt af Gestapo: ’Natten mellem den 21. og 22. november udførte en Gestapostyrke på omkring 100 mand, inkl. danske håndlangere, en omfattende razzia i byen. Blandt dem, der blev taget den nat, var også tarmmester Isak Isaksen, der havde været gruppeleder i en militærgruppe i Hillerød siden sommeren 1944’ (MH, 15). I Hillerød samlede tyskerne modstandsfolkene på byens Tekniske Skole, hvorfra de efter mishandling blev ført til Vestre Fængsel.

En anden kilde beskrev ’den store razzia’ i Hillerød således: ’Gestapo var kommet til Byen, havde taget Ophold paa Haandværkerskolens Elevhjem og var i fuld Aktivitet. Det lykkedes Tyskerne at tage snart en, snart en anden af Modstandsbevægelsens Mænd, og Natten til den 22. November 1944 slog de deres store Slag, en Række Patruljer ræsede i Biler Byen og Omegnen rundt, sprængte Dørene, naar det ikke gik hurtigt nok med at faa lukket op, og bortførte 28-30 Mænd lige fra ældre Borgere til unge Studenter. Det var en Rædselsnat’. Herpå blev det fortalt, at to af disse senere ’mistede deres Liv i Neuengamme. For dem begge er der rejst en Mindesten paa Hillerød Kirkegaard’. Den ene af disse var ’Isak W. H. Isaksen, født 28. Januar 1913 og død 16. Januar 1945. Han var Tarmmester paa Slagteriet, var gift og havde boet her i Byen i en Del Aar. Paa Mindestenen staar: ’Kammeraterne fra Neuengamme rejste dette Minde’.’ (AU, 33f).

Tilfangetagelsen

I den illegale presse blev Isak Isaksens skæbne offentliggjort godt og vel en måned efter hans død: ’Vi har modtaget den sørgelige meddelelse, at tarmmester Isak Isaksen, Hillerød, er bukket under for strabadserne i en tysk koncentrationslejr og afgået ved døden den 16. januar. Isaksen, der kun blev 32 år gammel, efterlader sig hustru og et barn. Ofte må vi, når budskabet om landsmænds død kommer til os fra tyske fængsler og koncentrationslejre, mindes Nordahl Griegs ord om, at det er de bedste, der dør. Isak Isaksen havde egenskaber, der vil få alle, som har været i berøring med denne mand, til at føle det dybeste savn. Han var en åben natur, og hans hæderlighed og offervilje vandt ham venner overalt. Han var en af Danmarks gode sønner’ (NT, 20.02.1945).

Børge Outze redigerede det illegale Information, der bragte ’information’ om krigens gang. Han fortalte den 13. februar 1945 om Isak Isaksens død – om end stedsangivelsen var ukorrekt. Information fra krigens tid kan læses digitalt. Eget foto herfra.

Efter uddannelse som pølsemager på slagteriet i Sæby rejste Isak Isaksen til Hillerød, hvor han stiftede familie. Isak Isaksen var rejst til Sjælland for at blive tarmmester på byens slagteri. Af et sent interview med Else Hansen, der under krigen boede i samme hus som familien Isaksen, fremgik, hvordan tilfangetagelsen skete: ’Natten til den 22. november 1944 hørte familien støvletramp på trappegangen til 1. sal, hvor de boede. Isak Isaksen sprang ud af et vindue ned i baggården, men i faldet brækkede han benet og blev modtaget af to tyskere. Han blev sat fast i Vestre Fængsel. Her fik hans kone Elly aldrig lov at besøge ham, selv om der var besøgstid hver onsdag. Elly Isaksen slap for tiltale, og hun flyttede de våben, der var gemt i et stort dueslag, som familien havde i haven’ (EH). Efter Isak Isaksens død fik familien besked om, at han var død af et hjertestop, og de modtog hans ur og ring (LN). Han efterlod sig sin unge hustru på 28 år og deres datter Eva på 6 år. Selv blev han knap 32 år. Den lille familie synes ikke at have fået fodfæste i Kristuskirken i København; deres datter blev barnedøbt i Fredensborg Slotssogn 2. juledag 1938.

View Image
Familien Elly og Isak Isaksen med datteren Eva. Privatfoto.

Når Isak Isaksens navn blev medtaget på Mindepladen i Sæby Kirke, skyldes det, at han havde sine rødder i byen og dens baptistmenighed. Hans forældre, Christian og Anna Isaksen, var beskæftiget ved fiskeriet. Hans bror, Arendt Isaksen, blev ligesom sin storebror uddannet pølsemager på slagteriet. I Sæby måtte flygtninge, der skulle sejles til Sverige, anbringes under sikre forhold, indtil der blev skibslejlighed – undertiden kunne det tage flere dage. Mange hjalp til, herunder slagteriets direktør (HG 2015, 96). Med direktørens billigelse blev Arendt Isaksen én af dem, der tog imod modstandsfolk og jøder, der ventede på udskibning. De fik lov at opholde sig i tarmrenseriet, mens de ventede – på den del af slagteriet kom tyskerne aldrig på grund af lugten (AI, 2018)! Arendt Isaksen slap godt fra sit engagement. Han virkede fortsat i Sæby baptistmenighed, blandt andet i menighedsrådet og spejderkredsen, engagerede sig i politik og blev valgt til byrådet 1958-1975 (EJ, 139).

Til evigt minde

Ved Gudstjenesten Juleaftensdag i 1947, da Mindepladen blev afsløret i Sæby Kirke, ’var Kirken fyldt til sidste Plads og ekstra Bænke maatte tages i Brug’. Pastor Frederiksen mindedes ’de Sæbynitter, der under Besættelsen havde mistet Livet i Kampen mod Tyskerne og oplæste Navnene paa de ni Sæbynitter, til hvis evige Minde Pladen er blevet indsat’. Menigheden hørte på ’Pastor Frederiksens Tale staaende og under dybeste Stilhed’. Han sluttede med at citere 2. vers af Hans Adolph Brorsons salme ’Den store hvide Flok vi se’:

Her gik de under stor foragt,
men se dem nu i deres pragt
for tronen stå
med kroner på
i Himlens præstedragt!
Sandt er det, i så mangen nød
tit tårestrøm på kinder flød,
men Gud har dem,
straks de kom hjem,
aftørret på sit skød.
Nu holder de, hvor liv er bedst,
hos ham en evig løvsalsfest,
og Lammet [Kristus] selv
ved livets elv
er både vært og gæst.

Herpå udtalte pastor Frederiksen et ’Æret være deres Minde’. Langsomt tømtes den store Kirke, og alles Tanker gik tilbage til de Mænd, der var blevet hædret’ (FA).

Mindestenen på Hillerød kirkegård over Isak W. H. Isaksen: ’Faldet i Danmarks Frihedskamp’. Anvendt med tilladelse fra www.gravsted.dk
Hovedpersoner
  1. Isak Isaksen: *28.01.1913, ^19.05.1929, +16.01.1945
  2. Elly Isaksen, f. Jensen: *29.02.1916, ^12.03.1933, +24.02.1997
  3. Eva Isaksen: *28.07.1938, ^26.12.1938 (barnedøbt), +06.03.1999
  4. Arendt Isaksen: *27.03.1915, ^17.07.1932, +05.02.2017.
Litteratur
  1. Mogens Hansen: Den store Gestapo-razzia i Hillerød 22. nov. 1944, Lokalhistorisk Forening 2017 (MH)
  2. Ebbe Munch & Børge Outze: Danskerens Frihedskamp, 1949 (EB&BO)
  3. Ejnar Jakobsen: En by ved havet. Sæby købstads historie 2. del, Sæby Kommune 1970 (EJ)
  4. Anders Uhrskov: Besat og befriet, i Kultur og Folkeminder XXIII, Hillerød 1971 (AU)
  5. Ane Camilla Ruge: De danske fanger i Neuengamme. Upubliceret speciale. Københavns Universitet, 2009.
  6. Morten Ruge: Efteraarstransporterne 1944 Frøslev-Neuengamme. Upubliceret, 1997
  7. Jørgen H. Barfod: Helvede har mange navne. Gylling 1995 (JHB)
  8. Ib Damgaard Petersen (red): Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, Frihedsmuseet 1990 (IDP)
  9. Børge Outze: Information, 13.02.1945
  10. Det illegale blad Ny Tid, 20.02.1945 (NT)
  11. Frederiksborg Statsskoles skoleblad: Collegium 1945
  12. Frederiksborg Amts Tidende, 16.05.1945 (FAT)
  13. Frederikshavns Avis, 27.12.1947 (FA)
Informanter
  1. Lykke Nielsen (svigerinde, LN); Doris Trudslev (DT); Asbjørn Isaksen (nevø, AI); Karin L. Christiansen (KC); Mogens Hansen (MH); Else Hansen (EH).