Midtsjællands menighed

Stationsbyen Nyrup på Midtsjælland med Baptistkirken til venstre i billedet. Foto fra Stationsbyen Nyrup 1900-1960.

Den store menighed på Midtsjælland havde siden begyndelsen af 1900-tallet haft sit centrum i stationsbyen Nyrup på Tølløse-Høng-jernbanen. Byen ekspanderede hurtigt efter, at banen blev indviet i 1901, og den ærværdige baptistkirke, der var bygget efter amerikansk forbillede, blev indviet i 1909. I mellemtiden var byens hotel og restaurant kommet til. I 1940 havde byen ca. 350 indbyggere, hvoraf de fleste levede af håndværk og industri samt handel og landbrug (N-G, 4).

Nyrup lå i den nordlige del af Sorø amt, hvorfor modstandsarbejdet i byen og omegnen blev dirigeret sydfra. Det blev især koncentreret om nedkastninger af våben, der skulle fragtes ind mod København. Det nærmeste nedkastningsområde lå ved Gyldenløveshøj. De nedkastede våben lå i hemmelige depoter på egnens gårde og i skovridderboliger, inden de blev fragtet videre (ABJ1, 32ff). Der var god grund til stor forsigtighed efter våbennedkastningerne. Det danske nazistpartis – DNSAP’s – uniformerede afdeling, Schalburgkorpset, rykkede i januar 1944 ind på kasernen i Ringsted, der herefter blev brugt som træningscenter for styrken. Efter det danske politi blev interneret den 19. september 1944, fik Schalburgfolkene direkte politimæssige opgaver. En patrulje på 6-8 mand skulle i alle døgnets 24 timer være på færde et eller andet sted på egnen omkring Sorø og Ringsted. Schalburgkorpset var hermed blevet Gestapos forlængede arm – også i forbindelse med våbenmodtagelserne (ABj1, 232f).

Kortet viser modtagepladser i perioden september-oktober 1944. Foto fra Anders Bjørnvad (ABj1, 241). Kyringegården ligger vest for Gyrstinge sø.

Vandløse menighed

Menigheden på Midtsjælland hed under krigen ’Vandløse menighed’. Navnet stammede fra egnens ’centrum’, inden jernbanen kom. Menighedens medlemmer boede spredt, og den havde et medlemstal på 320, da krigen begyndte. Hertil kom et stort børne- og juniorarbejde og en ungdomsforening med ca. 75 unge, hvoraf mange var ’bønderkarle’, der var beskæftiget ved landbrug. Menigheden var en udpræget landmenighed. Dens præst var indtil 1942 den erfarne P. Grarup, der havde tjent menigheden siden 1936. I 1942 rejste han til Fredskirken i København. Hans energiske og talentfulde søn, Orla Grarup, bosatte sig i 1942 i Nyrup som menighedens nye præst. To unge mænd fra menigheden endte som tyskernes fanger i Frøslevlejren. Deres engagement i modstandsbevægelsen er vanskeligt at klarlægge, men det skal forsøges. I menighedens arkiv findes intet, der skildrer sådanne aktiviteter under krigen. Til menighedens offentlige virke hørte, at der blev holdt en fælleskirkelig fest i Nyrup Baptistkirke, da kong Christian X fejrede sin 70-års fødselsdag den 26. september 1940. Pastor P. Grarup og to folkekirkepræster fra egnen talte over hvert sit emne af ’Gud, Konge, Fædreland’. P. Grarup sluttede sit indlæg således: ’Den, besættelsen har voldt den største sorg, er nok vor gamle Konge, Christian X’ (HS).

P. Grarup (1880-1952) og Orla Grarup (1913-1975).

Modstandsarbejdet i omegnen

I efteråret 1944 opstod der rivaliseringer omkring ledelsen af våbenmodtagelserne fra England. Det endte med, at den navnkundige redaktør Stig Jensen blev chef for modtagergrupperne på Sjælland fra oktober 1944 (SJ). Englænderne ville gerne øge våbenleverancerne til især København, men fortsat nedkaste dem over Midtsjælland, hvilket betød, at de engelske fly blev lastet med 24 containere i stedet for 16 som hidtil (ABj1, 240). Det krævede naturligvis mere mandskab på jorden. Amtslederen, godsforvalter Jens Chr. Lunn på Hellestrup Hovedgaard i Kirke Flinterup (syd for Nyrup) dannede den første modstandsgruppe på egnen i december 1943, kaldet Gyrstingegruppen. Denne blev stamgruppe til de øvrige grupper, der blev dannet rundt omkring Nyrup (ABj1, 155). De omtales forskelligt som ’Modtagelsesgrupperne Stenlille-Flinterup-Nyrup’ og ’Delingen Gyrstinge-Nyrup-Stenlille’, hvorfor det må antages, at gruppernes medlemmer har assisteret hinanden.

Natten til den 15. oktober 1944 gik det igen løs over Sjælland. Fem engelske fly kastede våben ned, bl.a. ved Gyldenløveshøj (ABj1, 242ff). Men der var andre end modstandsfolk på vejene. Gestapo og deres danske håndlangere i Schalburgkorpset arresterede nogle få, der deltog. Det førte til, at amtslederen, Jens Chr. Lunn, blev anholdt to uger senere. (AFT, 74). Mens han på bopælen blev afhørt af Gestapo, ringede hans telefon flere gange. Gestapo beordrede ham til at tale med de modstandsfolk, der uheldigvis ringede – og således fandt tyskerne frem til ca. 30 frihedskæmpere, der straks blev arresteret. Herpå blev modstandsbevægelsen i Sorø Amt systematisk optrævlet, og et par bygninger blev sprængt i luften, nemlig Skovridergården i Valborup syd for Hvalsø (11.11.1944) og Sønderstrup Sæbefabrik ved Tølløse (17.11.1944). Nedkastningerne i oktober 1944 blev den udløsende faktor, men Gestapo havde længe haft området nord for Sorø under opsyn, fordi den danske marine her havde etableret to uddannelseslejre. Da Otto Bovensiepen, chefen for det tyske sikkerhedspoliti her i landet, i slutningen af 1944 skrev en rapport til Berlin om den danske modstandsbevægelse, tegnede han et billede heraf ved hjælp af sine oplysninger om Sorø Amt. Han kunne oplyse, at der på Sorø-egnen på det tidspunkt var ca. 100 modstandsfolk, der var inddelt i grupper af hver seks mand (ABj1, 368). Efter optrævlingen af modstandsgrupperne i Sorø amt, påtog Stig Jensen sig at etablere en ny modtagerorganisation, der med stor styrke i 1945 fortsatte det illegale arbejde (ABj1, 248ff; SJ).

Kyringegården, beliggende i den sydøstlige del af Stenmagle sogn, ca. 3 km fra Nyrup Baptistkirke. Foto fra 1939. Privateje.

Kyringegården ved Nyrup

Denne slægtsgård blev i 1936 overtaget af Poul og Anna Jacobsen. Allerede inden da var gården kendt som et baptistcentrum, hvor der op gennem 1930’erne blev holdt sommerlejre for børn og unge. Ifølge datteren Anni Kofoed, der blev født på Kyringegården i 1937, accepterede hendes forældre, at modstandsbevægelsen fik rum og plads på gården. Poul Jacobsen var ikke selv aktiv i nogen gruppe, men han bifaldt, hvad der foregik på gården. Anni Kofoed fortalte, at modstandsfolk fra naboegnen var velkomne på Kyringegaarden; således skjulte de her skovfoged S. Dixen, Lille Bøgeskov, der alligevel blev arresteret den 27. oktober 1944 (ABj1, 24). Om aktiviteterne på gården, erindrede Anni Kofoed, at en gruppe modstandsfolk havde et ’hemmeligt depot’ i en halmstak, der blev ’ombygget’ til formålet, og at der på gården stod en ’vogn med gummihjul’: ’Og min far ejede kun vogne med træhjul!’ Hun fortalte også, at ’mor brændte lynhurtigt modstandspapirer i kakkelovnen, da Gestapo kom i skumringen ind under aften’. Familien frygtede, at Poul Jacobsen skulle tages med, men ’de kørte kun med ’københavneren’’ (AK).

Anni Kofoed (1937) med sine to mindre søskende, Borghild (1939) og Kjell (1941). Omkring 1942. Privateje.

’Københavneren’ hed Hans Jørgen Füssel Simonsen. Af Modstandsdatabasen fremgår, at han blev hentet på Kyringegården, hvor han var ’landarbejder’, fordi han var ’med i en modstandsgruppe’. Han var oprindelig fra København, hvor han havde været engageret i modstandsarbejdet. Herfra måtte han skaffes af vejen og kom på den baggrund til Kyringegaarden. Det har ikke været muligt at spore hans virke i København. Her tilhørte hans familie Fredskirken på Frederiksberg, hvor P. Grarup blev præst fra 1942. Når han kom til Kyringegaarden, skyldtes det givetvis et samspil mellem P. Grarup og dennes søn, Orla Grarup, der anbragte ham ved landbruget udenfor Nyrup. Her blev han arresteret den 24. januar 1945. Fra København ankom han til Frøslevlejren den 29. marts 1945. Af familien Jacobsens gæstebog fremgår det, at familien Füssel besøgte Kyringegården flere gange efter 10. juli 1944. Han kan således have været aktiv modstandsmand på Midtsjælland et halvt års tid. Efter opholdet i Frøslevlejren vendte han tilbage til Kyringegården som medhjælper indtil 1. november 1945.

Familien Jacobsens gæstebog indeholder mange hilsener fra familien Füssel. Her ses Jørgen Füssels afskedshilsen ved ’skiftedag’.

Samme dag blev endnu en ung baptist arresteret i sit hjem i Nyrup, hvor han arbejdede i sin fars skrædderfirma. Han hed Helmer Brix Jacobsen. Han blev ligesom ovennævnte ført til København, hvor han sad i Shellhuset, da det blev bombet den 21. marts 1945 (KN). Han slap med livet i behold, men han sad i forvaring i Vestre Fængsel indtil slutningen af april, idet han ankom til Frøslevlejren så sent som den 2. maj. Af Modstandsdatabasen fremgår, at han var ’Gruppeleder af [en] sabotagegruppe’. Af Frøslevlejrens dokumenter ses også, at Helmer Brix Jacobsen til ’den tyske Aufnahmebefehl’ [modtagelseskommando] har oplyst, at han var baptist. Sammen med Helmer Brix Jacobsen ankom den 2. maj endnu én fra gruppen i Nyrup til Frøslevlejren, nemlig skovfoged Carl Christian Larsen. Han var også bosiddende i Nyrup og optræder i Frøslevdatabasen som ’Leder af [en] sabotagegruppe’. Han blev – ligesom de øvrige fra Nyrup – arresteret den 24. januar 1945, men på Hellestrup Planteskole. Han sad altså som fange i Vestre Fængsel lige så længe som Helmer Brix Jacobsen.

Nyrup-gruppen

Anni Kofoed huskede endnu et navn fra Nyrup-gruppen, nemlig Henning Glad. I Modstandsdata-basen står der om ham: ’Mistanke om [at han var] med i en modstandsgruppe’. Denne mistanke kan Henning Glads datter bekræfte. Hendes far blev arresteret samme dag som de tre andre, den 24. januar 1945, hvorefter de via Ringsted blev overført til Shellhuset. På vejen punkterede det tyske køretøj, hvorefter de blev beordret til at skifte hjul for værnemagten! (BG). Henning Glad lod sig interviewe to gange. Heraf fremgik, at han som de øvrige blev kørt til Vestre Fængsel, hvorfra han fra sin celle så, at Shellhuset blev bomberamt. Herefter blev han med godstog kørt til Frøslev, hvor han ankom den 29. marts 1945 – samme dag som Hans Jørgen Füssel Simonsen. Henning Glad fortalte om turen til Frøslev: ’Efter nogle måneder i Vestre Fængsel i København skulle jeg flyttes til Frøslevlejren i Sønderjylland. Vi sad 40-50 mennesker i en lukket godsvogn. Turen tog 72 timer, fordi toget måtte køre en del omveje på grund af sabotagen’. Efter befrielsen forblev han i Frøslev ’som ordonnans [vagttjeneste, budbringer] i 14 dage, og var blandt andet med til at tage imod Fritz Clausen. Det er noget, man skal have oplevet for at forstå, hvad man oplever i den situation’. Efter krigen fik han ’dobbelt erstatning ligesom fangerne i koncentrationslejrene. Det fik han på grund af de hårde afhøringer i Shellhuset’ (ST, 02.05.1985).

Henning Glad. Ringsted Dagblad den 6. maj 1993.

Henning Glad gik ind i modstandsbevægelsen i slutningen af 1943: ’Vi var ude på nedkastnings-stederne mange gange, men jeg oplevede aldrig, at der blev kastet noget ned til os, selv om vi havde fået en ’hilsen’ fra radioen i London’ (ST, 02.05.1985). Af nedkastningssteder nævnte han Merløsegården og Hellestrup Gods. Modtagergrupperne ’omfattede folk fra Stenlille, Nyrup, Gyrstinge, St. Merløse og Hellestrup’ (DR, 06.05.1993). Grupperne, der virkede her, modtog disse to hilsner fra London: ’Hilsen til Mikkel’ (Merløse) og ’Hilsen til Peter’ (Hellestrup). Tyskerne pågreb ham i faderens sadelmagerværksted i Nyrup, hvor de pryglede ham med læderremme til seletøj, som de greb fat i på værkstedet. De ankom, da han var i færd med at flytte våben væk fra værkstedet. Det fremgår også af de to interviews, at Nyrup-gruppen blev taget, ’efter at tyskerne havde pågrebet lederen af gruppen’ (DR, 06.05.1993). Med den sidste bemærkning henviste Henning Glad sandsynligvis til ovennævnte godsforvalter Jens Chr. Lunn. Selv om han blev anholdt af tyskerne sidst i oktober, kom han først til Frøslevlejren den 21. marts 1945 efter benhård tortur i København (AFT, 139f).

Stenlille-gruppen

Gestapo pillede regelmæssigt folk ud af modstandsgrupperne frem til midten af februar 1945, da den næste store bølge af arrestationer fandt sted på store dele af Sjælland. Nu gik det også ud over de små nabobyer til Nyrup. Både Gyrstinge- (ABj1, 155), Stenlille- (DR, 23.03.1985) og Dianalund-gruppen (ABj1, 384) blev hårdt ramt: ’Her først i marts måned [1945] kunne ingen, især ikke ledere, være sikre på ikke at blive arresteret ved næste gadehjørne’ (ABj1, 371). Men Nyrup-folkene kunne glæde sig over at sidde fængslet i København [!], idet tyskerne på Hitlers forlangende igen indledte en række henrettelser af modstandsfolk. Således blev ni henrettet den 28. marts, heraf fire fra Sorø Amt (ABj1, 372), og Emil Knudsen fra Dianalund døde i Vestre Fængsel efter at være blevet arresteret ved razziaen den 16. februar. Så galt gik det ikke for frihedskæmperne i Stenlille, men den 16. februar blev ikke mindre end fem modstandsfolk hentet af tyskerne, der mødte frem i selskab med en dansk stikker fra Stenlilles omegn (DR, 23.03.1985). Inden krigen sluttede, blev to af egnens stikkere likvideret (HAV, 26.01.1946). De fem modstandsfolk kom i løbet af foråret til Frøslevlejren, hvor de sammen med Nyrup-gruppen opnåede friheden den 5. maj 1945. Lederen af Stenlille-gruppen, installatør Henry Boje Larsen, fortalte herom: ’Dagen efter gik vi i en lang karavane til Fårhus station. Der stod folk ved alle stationer og gav os chokolade og cigaretter. Tidligt om morgenen derpå blev vi indskibet på færgen til Nyborg, og ved ankomsten til Korsør stod familien og ventede’ (DR, 13.04.1945). Frihed og gensyn fulgtes ad. Ingen fra disse grupper tilhørte baptistmenigheden.

Bomberne ved Kyringe

Allerede i efteråret 1941 blev Nyrup og omegn ramt af de fjendtlige flyvninger over Danmark. Anders Christoffersen, der boede i Nr. Eskilstrup, tog som mange andre nysgerrige til Kyringe, hvor området omkring teglværket var blevet ramt af bomber. Om årsagen til, at bomberne blev kastet, reflekterede han: ’Enkelte Steder i Landet faldt Bomber, der syntes ret planløse. Der mentes, at de udkastedes af svære Bombemaskiner for at forøge Hurtigheden ved at lette Vægten, naar de blev forfulgt af Modpartens lettere Jagere. En saadan Bombenedkastning fandt sted paa Midtsjælland Natten mellem Lørdag d. 15de og Søndag d. 16de November 1941’ (AC 191). To uger senere så han ved selvsyn de tre store kratere. De var forårsaget af brandbomber, og der var også udbrudt ild på et par gårde. De tre kratere var af forskellig størrelse: ’10 Meter i Diameter og ca. 3 Meter dybt’, ’Det næste Hul var lidt mindre i Omkreds og Dybde’ og ’Det tredje Hul var paa Engbund omtrent af Størrelse som det 2det, men der stod Vand i Bunden, saa Dybden kunde ikke ses’. Hans vurdering lød derpå: ’Bomberens Slagkraft var øjensynlig den samme, men Jordbundens Modstandsevne var forskellig. Der var Tvivl om Bombernes engelske Oprindelse, man mente at have set Mærket Berlin og Hagekorset paa de fundne Bombesplinter. At den slags Bomber kunde nedkastes for at lette Maskinerne under en Forfølgelse, synes troligt. Men Brandbomberne skal være temmelig lette, saa Meningen med deres Nedkastning synes uforstaaelig’ (AC, 192f). Senere viste det sig, at der var tale om tyske og engelske fly, der var i kamp over Sjælland: ’De engelske fly følte sig pressede, og derfor besluttede de at kaste lasten af bomber for at kunne komme hurtigere af sted’ (I-LM, 5). Der blev droppet i alt 14 bomber, der blæste tage af, vinduer ind og efterlod bombesplinter i omegnens træer. Teglværket slap uden alvorlige skader, men lufttrykket var enormt. Henning Glad fortalte: ’Da englænderne smed bomberne ved teglværket et par kilometer herfra, blev vores forretningsvinduer suget ud’ (ST, 02.05.1985). Han mødte naturligvis også op ved Kyringe teglværk, hvor han fandt en stor bombesplint, der i dag er i familiens eje.

I to kilometers afstand blev ’to store Butiksruder suget ud’, da bomberne ved Kyringe faldt. Bombesplint, i familiens eje.

Peter Sofussen, der boede hos sine forældre i Nyrup, tilhørte menigheden. Han beskrev den kraftige bomberegn i et brev til sin kæreste, Maja, dagen derpå: ’Herovre [er vi] Natten mellem Lørdag og Søndag blevet rigtig gammeldags bombet af Engelske Flyvere. Mindre end en halv Mil herfra er der faldet en 12-13 Bomber, og det er et helt Under, at der ud over en Del knuste Ruder kun er sket yderst ringe Skade. Hos os er der gået to. Jeg vaagnede om Natten ved Spektaklet og følte mig i aller bogstaveligste Forstand ’rystet’. Naa, jeg faldt snart i Søvn igen, saa jeg kan vel ellers siges at have ret stærke Nerver. Men jeg haaber dog ikke at faa saadant Besøg igen lige straks!’ (PS, 17.11.1941).

Befrielsen

Peter Sofussen beskrev den 6. maj 1945 i et brev til Maja, hvordan han og menigheden fejrede freden den 5. maj. Han opsøgte Orla Grarup, der havde fået ’den gode Idé at samle hele Byens Befolkning i Kirken til en kort Aftenandagt. I Løbet af 0,5 blev der malet et Antal flotte Plakater, der blev sat op rundt om i Byen og nærmeste Omegn. Midt paa Eftermiddagen kom Niels Juel, og vi fulgtes ad ud paa en lille tjenstlig Cykeltur. Ved godt 5-Tiden kom vi hjem, og saa begyndte vi at udskrive Orkesterstemmer til ’Danmarks Frihedssang’, som vi havde hørt mange Gange over England og Sverige. Kl. 7 stod vi uden for Kirken og spillede, og vi havde den Glæde at se Kirken stopfuld af Beboere fra Byen og Omegnen. Jeg tror ikke, der var saa meget som eet Hjem, der ikke var repræsenteret. Vi [hornorkesteret] præluderede inde i Kirken med ’Den signede Dag’, som vi netop syntes passede godt til Situationen’. Dagen efter – søndag – var der festgudstjeneste: ’I Dag har vi haft Stormøde og Takkegudstjeneste. Der var stopfuldt. Orla [Grarup] holdt en gribende Prædiken om, hvem vi havde at sige Tak til og den mundede ud i, at den bedste Tak, vi kunde give Gud, var os selv’. Og Peter Sofussen sluttede med denne: ’Dejligt er det at se, hvor hele Naturen klæder sig i Festdragt – til Fred!’ (PS, 06.05.1945).

Afrunding

Det var på ingen måde ufarligt at være i modstandsbevægelsen på Midtsjælland, hvor grupperne blev hårdt ramt. I dag står der en mindesten på Gyldenløveshøj og på Fægangen i Sorø med navne på dem, der ikke slap fra kampen mod tyskerne med livet i behold. Ingen af de to nævnte fra baptistmenighedens miljø måtte bøde med livet. Om der var andre end Jørgen Füssel og Helmer Brix Jacobsen samt familien på Kyringegården, der engagerede sig – på den ene eller anden side i kampen – vides ikke. Men udover disse er der – af helt andre årsager – god grund til at omtale endnu én. Se den biografiske skitse af Lydia Pedersen.

Hovedpersoner
  • Poul Jacobsen: *11.09.1903, ^11.03.1917, +17.12.1997.
  • Anna Jacobsen: *22.10.1904, ^18.10.1918, +29.01.1995
  • Niels Jørgen Füssel Simonsen: *28.03.1926, ^16.01.1944, +01.10.1991
  • Helmer Brix Jacobsen: *13.11.1920, ^udøbt, +26.11.1998
Litteratur
  • Nyrup-Gruppen: Stationsbyen Nyrup 1900-1960, Lokalhistorisk Arkiv Stenlille, 2016 (N-G)
  • Anders Christoffersen: Erindringer, del 4. Stencileret udgave, Tølløse Baptistmenigheds arkiv (AC)
  • Anders Bjørnvad: Hjemmehæren. Det illegale arbejde på Sjælland og Lolland-Falster 1940-45, Odense 1988 (ABj1)
  • Anders Bjørnvad: Våben vestfra. Om våbenmodtagelserne i Danmark den 21. februar 1945, Jelling 1979 (ABj2)
  • Ebbe Munch & Børge Outze (red): Danmarks Frihedskamp, København 1948-1949 (EB&BO)
  • Pierre Rasmussen: Dianalund besat 1940-45, Lokalhistorisk Forening for Niløse, Ruds Vedby etc., 2013
  • Helmuth Barner: Borup-holdets bidrag til våbenmodtagelser, Skovbo Lokalhistoriske Forening, 1993
  • Inge-Lis G. H. Madsen: Besættelsestiden på Tølløse-egnen, Forlaget Guldager Nonboe, 2012 (I-LM)
  • Stig Jensen: Sandfærdige løgnehistorier fra besættelsen, Samleren 1970 (SJ)
  • Andreas Fugl Thøgersen: Modstandskampens Børn, Forældrenes krig – Børnenes arv, Gads Forlag 2013 (AFT)
  • Sjællands Tidende: Fra idyl i Nyrup til et helvede i Shellhuset, interview med Henning Glad, 02.05.1985 (ST)
  • Dagbladet Ringsted: En nat bankede tyskerne på døren, interview med H. Boje Larsen, 23.03. & 13.04.1985 (DR)
  • Dagbladet Ringsted: Kæmpede for landets frihed; interview med Henning Glad, 06.05.1993 (DR)
  • Holbæk Amts Venstreblad: Den døde Mand fra Skoven ved Stenlille var Stikker, 26.01.1946 (HAV)
  • Peter Sofussen: Private breve 17.11.1941 og 06.05.1945. Privateje (PS)
  • Jubilæumsskrifterne Midtsjællands Baptistmenighed 1857-1957 og Frikirke i fem generationer, 1857-1982
  • Modstandsdatabasen omtaler Hans Jørgen Füssel Simonsen, Helmer Brix Jacobsen og Henning Glad.
Informanter
  • Kyringegården: Anni Kofoed (AK).
  • Helmer Brix Jacobsen: Poul Henrik Bergmann (PHB) og Karen Nielsen (KN).
  • Henning Glad: Birgitte Glad (BG).
  • Generelt: Helge Sørensen (HS), Bent Christensen (BC), Margith Sprotte (MS) og Ruth Hansen (f. Jepsen).