Rammefortællingen

Meningen med Baptistsamfundets arbejde i Danmark blev tydeligt angivet med dette logo fra 1936. Trods forskellige ’Strømhvirvler’ i det kirkelige og kulturelle landskab i perioden 1930-1950 blev ’Missionsopgaven i det danske Folk’ altid understreget som det vigtigste anliggende for alle menigheder. Derfor endnu en ’Landskampagne’, som P. Grarup blev leder af, mens alle præster skulle give arbejdet ’dets Særpræg ved at sætte Korset først og fremmest og centralt i Forkyndelsen’. Snart skulle et andet kors – Hagekorset – forsøge at erobre også det danske folk. Logo: Harry W. Holm.

Formålet med første del af historien om danske baptister og den tyske nazisme – i det følgende kaldet ’rammefortællingen’ – er at undersøge, hvordan Baptistsamfundets daværende ledelse forholdt sig til og informerede menighederne om nazismen. Beskrivelsen, der dækker perioden 1930-1950, er disponeret i tre perioder. Først gennemgås litteraturen, der blev trykt op gennem 1930’erne. Her analyseres, hvordan lederne orienterede menighederne om baggrunden for krigen. I den næste periode, der skildrer den tyske ’fredsbesættelse’ af Danmark i 1940-1945, sættes der fokus på, hvordan ledelsen forholdt sig til nazisterne, og hvordan den håndterede dialogen med menigheder og medlemmer. I den sidste periode 1945-1950, da verden igen åbnede sig, beskrives ledelsens initiativer for at få menighederne til at løse de opgaver, der hørte genopbygningen til – både indenfor landets grænser og på det europæiske kontinent.

I den del af rammefortællingen, der skildrer baptismen under besættelsen, bliver der løbende henvist til to andre lag i fortællingen om danske baptister. Først beskrives baptismen i de seks traditionelle geografiske regioner, man normalt inddelte landet i; her sætter fremstillingen fokus på udvalgte menigheder i deres lokale miljøer. Formålet er, hvor kilderne tillader det, at skildre, hvordan menighedslivet blev påvirket af nazismen. Disse afsnit kaldes ’menighedsprofiler’. I andet lag bevæger historien sig fra menigheds-niveauet til det personlige plan. Her skildres enkelte baptisters forskellige holdninger til nazismen. Disse personhistorier kaldes ’biografiske skitser’. Til sidst afrundes fremstillingen med et afsnit, der redegør for den valgte metode, litteraturen og mine medarbejdere. Læserne kan begynde vilkårligt efter eget valg i menighedsprofiler eller biografiske skitser, men disse afsnit bygger på forudsætninger, som undertiden skal søges i rammefortællingen.

Læs: Baggrunden for krigen – danske baptister i 1930’erne
Læs: Den tyske besættelse – danske baptister under 2. verdenskrig
Læs: Nye horisonter og opgaver – danske baptister efter besættelsen